Forlaget FISSEKRAFT er stiftet af en gruppe København-baserede unge, der alle interesserer sig for kunst herunder skuespil, musik, billedkunst og selvfølgelig litteratur. Læs mere her om Mathilde Blyme, Emma Trude Vedel, Sofus Dreyer, Mads Iversen og Signe Littlewood
Alphafisse, allieret og stifter af forlaget. Mathilde er FISSEKRAFTs mest strukturerede medlem. Hun har overblik over alt fra deadlines til narrativ og kan dermed lede den vildfarende forfatter fra fragmenterede fortællinger til en helstøbt historie. I egen skriveproces har Mathilde fokus på rytme og fonetik, hvilket hun også med kærlig kritik forsøger at fremme hos alle forfattere.
“Jeg eksisterer og eksploderer, jeg menstruerer igen. Og du er uanfægtet, som en ådselæder æder råd fra et ben.” -fra “I retrospekt kan jeg godt forstå, hvorfor du gik fra mig”, Mathilde Blyme
Med en baggrund som altmuligmand indenfor diverse kunstneriske udskejelser har han lært, at det vigtigste vi gør som mennesker er at fortælle historier. En god samling af ord formidlet på rette vis giver det enkelte individ et talerør. En mulighed for at udtrykke og oplyse kaosset og roen.
"Tilværelsens utilstrækkelige lethed Når vi ikke kan læse en bog Fordi verdens indtryk Fylder eksistensen til et bristepunkt Vi er fulde hver gang vi bunder Livet der rimer halvt Tog vores lunger Selvom vi ikke havde brug for at ånde" - fra “Livet der rimer halvt”, Sofus Dreyer
Forlagets designerede korrekturlæser. Signe er interesseret i skriften som et redskab, der gør mennesker til mennesker. Skrift kan give religion, kultur, naturopfattelse og andre menneskelige strukturer et helt særligt udtryk og ikke mindst aftryk. Når Signe læser litteratur, holder hun især af de steder, hvor det højtragende møder det banale.
“her er jeg så fredag nats rester elegant bøjet over toilettet koncentreret og som en af Vermeers kvinder læner sig over sit brev serverer jeg min ærbødige hilsen til toiletkummen” - fra "Weekendens notater", Signe Littlewood